Søvn i løbet af dagen
Barnets søvnrytme følges i opstarten, men vi forsøger at få en fast søvnrytme, hvor de sover formiddag og eftermiddag.
På et tidspunkt, når barnet ikke længere har behov, dog senest når barnet er 18 måneder, ændrer vi søvnrytmen til én gang dagligt.
Når barnet kun sover én gang om dagen, prøver vi at få børnene kørt ind i en rytme, så de sover efter frokost.
Dette giver bedre mulighed for at dele børnene i grupper og lave nogle aktiviteter i forhold til deres alder.
Søvn ude eller inde
Børnene får hver især tildelt en barnevogn, som de sover ude i indtil omkring 2 års-alderen, hvorefter de sover på "brikse" indenfor. Alle børn får tildelt deres eget sengetøj, som løbende bliver vasket i vuggestuen.
For de børn der sover inde, sidder der en voksen ved børnene ca. den første ½ times tid, hvorefter de børn, som ikke er faldet i søvn, tages med op.